Det naturlige samlingspunkt

Sammen er vi stærkest

Skrevet d. 04.05.2018

10 års jubilæum med HenDel Bogføring

Hurra - Hurra det skal fejres.

HenDel Bogføring kan den 25 maj fejre 10 års jubilæum.

Henriette har valgt at dette skal fejres, så derfor indbydes der til Jubilæumsreception.

Det hele startede med Førtidspension for 14 år siden. Men i det lange løb huede det ikke Henriette.

Nu er hun indehaver af et velrenommeret bogholderi i Hedehusene med fire ansatte. Vi taler om Henriette Deleuran – indehaver af HelDel Bogføring, der den 25 maj kan fejre 10 års jubilæum.

I virkeligheden startede det meget tragisk. Henriette kommer i november 2000 ud for en tragisk ulykke, der resulterer i et piskesmæld. Så alvorlig og invaliderende, at hun efter længere tids tovtrækkeri med Herlev kommune – hvor hun på det tidspunkt boede – indstilles til førtidspension.

Henriette tildeles i 2004 førtidspension og er glad for at slippe for det pres, som det er konstant at skulle være i arbejdsprøvning og diverse praktikforløb.

Henriette var på daværende tidspunkt 38 år og var ikke indstillet på resten af sit liv at skulle være på offentlig forsørgelse. Pensioneringen og den økonomi, som den indebar, gav hende kræfter og overskud til at kæmpe sig ud af sin sygdom.

I starten af 2008 fik Henriette eget CVR-nummer på hendes nye bopæl i Hedehusene og arbejdede – som eneste ansatte – på at bygge bogholderivirksomheden op. Hun var stolt den dag hun kunne bede sin gamle kommune om at droppe udbetalingen fra førtidspensionen.

Henriette har siden starten fået en stadig større kundekreds, hvilket resulterede i at hun i miden af 2015 kunne flytte til Hovedgaden og ansætte sin første medarbejder. Yderligere tre medarbejdere er siden kommet til.

Hun har desuden siden 2012 været et aktivt medlem i Hedehusene Erhvervsforening, hvor hun stadig sidder i bestyrelsen.  I 2017 blev hun suppleant til bestyrelsen i Erhvervsrådet, i dag Høje Taastrup Erhvervsforum.

Der er således ganske god grund til at fejre Henriette, når hun den 25. maj slår dørene op på Hovedgaden 490 for venner og forretningsforbindelser, nye som gamle og kommende.

  • logo
    Adresse:

    Stenvænget 2

    2640 Hedehusene

    Telefon: 46590591
    Gå til annonce
    Samsung SmartCam. Enkel installation. Altid online. Benyt det på kontoret, i hjemmet, på båden og i sommerhuset
  • logo
    Adresse:

    Miljø- og Energicentret 

    Høje Taastrup Boulevard 54

    2630 Taastrup

    Telefon: 43 30 42 00
    Gå til annonce
    Øg din synlighed med en annonce på denne plads. Vælg 6 måneder med rabat.
<
>