Det naturlige samlingspunkt

Sammen er vi stærkest

Skrevet d. 23.05.2017

Hedemarked med musik

Det nyrenoverede torv ved stationen er efterhånden blevet til byens markedsplads, hvor man mødes og hygger sig.

Som noget nyt, vil der være musik i forbindelse med Hedemarkedet, når det åbner på pladsen foran stationen torsdag den 1. juni kl. 15. Ovenikøbet ung lokal musik fra Fritids- og ungdomsklubben i Reerslev.

Som formanden Ruth Trier siger:  

”Torvet er ved langsomt at arbejde sig op igen efter nogle mere stilfærdige år. En charme ved Hedemarkedet er, at vi hygger os med hinanden. Enten vi sælger spændende ting til dyrene, eller vi skaber keramik og folder tasker. Byens markedsplads har også altid plads til, at der kan komme nogen forbi, som har brug for opmærksomhed på deres projekt.  

Sidste gang vi havde Hedemarked, kom drengene fra 5. klasserne på Charlotteskolen for at præsentere deres Gadekøkken. De havde deres eget forslag med som model, og hele plakaten med alle forslagene blev også vist frem.”

Ved Hedemarkedet d. 1. juni forventer vi at have 15 stader på pladsen inkl. oste- og fiskehandel.

Udover at man kan møde Hedemarkedet på torsdag d. 1. og flere torsdage over sommeren, vil flere af stadeholderne også være at træffe, når der er pinsefest med afspærret Hovedgade lørdag den 3. juni.

  • logo
    Adresse:

    Miljø- og Energicentret 

    Høje Taastrup Boulevard 54

    2630 Taastrup

    Telefon: 43 30 42 00
    Gå til annonce
    Øg din synlighed med en annonce på denne plads. Vælg 6 måneder med rabat.
<
>