Det naturlige samlingspunkt

Sammen er vi stærkest

Skrevet d. 24.03.2017

Lokalplan for Nærheden

Forslag til lokalplan baner vej for nye boliger i Nærheden

Byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, som skal åbne mulighed for, at der kan bygges kædehuse og etageboliger i Havekvarteret i Nærheden. Havekvarteret ligger i den sydvestlige del af Nærheden – tæt på det nye Springcenter Nærheden, boligbyggeriet Solrækkerne og den kommende skole. 

Rækkehusene skal bygges i to etager og være i hvide nuancer, mens etageejendommene skal være i 3-4 etager - en enkelt ejendom skal være i fem etager som et landmark i området - og de skal være i grå mursten med lyse og gule nuancer. Alle boligerne skal fremstå med flade tage.

”Skridt for skridt ser vi nu Nærheden tage konkret form, og de nye boliger vil ligge centralt - tæt på Hedehusene Station, den nye kommende skole og det grønne parkstrøg Loopet, som skal binde den nye bydel sammen og samtidig koble Nærheden til det eksisterende Hedehusene”, siger borgmester Michael Ziegler

Lokalplanen lægger op til at skabe et tæt og varieret boligområde, hvor de private haver anlægges, så man får adgang til grønne fællesarealer med mulighed for fx at etablere grill-pladser, legepladser og nyttehaver.

”Dette lokalplanforslag skal danne den planmæssige ramme om en række nye boliger i Nærheden. Det bliver en blanding af rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser, som understøtter, at Nærheden bliver en tæt by med attraktive fællesarealer”, siger Flemming Andersen, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Lokalplanforslaget omfatter et område i Havekvarteret, hvor 2E Boligprojektsalg skal opføre ca. 150 moderne kvalitetsboliger. I forvejen skal MT Højgaard opføre 48 rækkehuse i Havekvarteret.

Høring
Forslag til lokalplan 4.42.2 kommer i høring 23. marts 2017, hvor man også vil kunne se forslaget på kommunens hjemmeside under www.htk.dk/hoering. Høringen løber i otte uger.

Illustrationer
Visualisering af de kommende, nye boliger. Illustration: 2E Bolig Projektsalg. Kort som viser området for lokalplanforslaget.

  • logo
    Adresse:

    Miljø- og Energicentret 

    Høje Taastrup Boulevard 54

    2630 Taastrup

    Telefon: 43 30 42 00
    Gå til annonce
    Øg din synlighed med en annonce på denne plads. Vælg 6 måneder med rabat.
<
>