Formandsskifte i utide

Din erhvervsforening, Hedehusene Erhvervsforening, har fået ny fungerende formand.

Grundet bl.a. i arbejdspres, og levebrødet som første prioritet, har såvel vores formand som næstformand valgt at trække sig. Det giver jo nogen uro og usikkerhed. Hvad nu?

Den resterende bestyrelse har efterfølgende d. 8. og senest d. 29. oktober haft møder omkring situationen og fremtiden, der også var påvirket af samarbejdspartneren Høje Taastrups Erhvervsforums resultat af et strategiarbejde. Vi er kommet frem til at vi, den resterende bestyrelse, sammen driver foreningen videre, da den har en vigtig rolle i lokalsamfundet.

Og i det lys og for den fortsatte drift, har bestyrelsen besluttet at konstituere sig med Erik Hvidtfeldt Hansen, Hvidtfeldt ITV-systemer som fungerende formand, Charlotte T. Jensen, Silent Touch  som næstformand og uændret Henriette Deleuran, Deleuran Consulting som kasserer frem til den ordinære generalforsamling. Den komplette bestyrelsesliste kan du finde på hjemmesidens Kontakt side.

Den førstkommende opgave for bestyrelsen bliver juletræet på torvet ved stationen, der tændes lørdag d. 30. november kl. 12. Hedemarkedet åbner sine stader kl. 11.